<<< Oversigt 1953

 

 

 

 

 
 

   

1953

Vijayadhashami

 (Sai Baba’s første tale til en større forsamling)

 


Mental tilbedelse


I ved, at da Jeg boede i byen Uravakanda (i dag en by med omkring 35.000 indbyggere) og gik på High School, forlod Jeg en dag skolen og smed Mine bøger væk og erklærede: ”Mit arbejde venter Mig”. Telugu pandith’en (en skriftklog i telugu) beskrev den aftens episode for jer alle i sin tale. Da Jeg havde forladt telugu pandith’ens hus, gik Jeg hen i en have. Her fremstod Jeg offentligt som Sai Baba, og den første sang, Jeg lærte forsamlingen i haven, var:


"Maanasa Bhajare Guru Charanam
Dhusthara Bhava Saagara Tharanam…"

Oh sind! Dyrk Mesterens lotusføder.
De fører dig over den svært overstigelige eksistens´ ocean.
Ære være den store Herre Sai.
Den sande Lærer, Der fjerner uvidenheden.
Jeg bøjer mig for Herren Siva, Hvis bolig er i Arunacala-bjerget.
Jeg bøjer mig for Baba, Som er herre over den oprindelige lyd OM.



Jeg opfordrede alle dem, der led i den endeløse cyklus af fødsel og død, til at tilbede Guruens fødder; Guruen, der bekendtgjorde Sig Selv; Guruen, der var kommet til Jorden igen for at tage byrden fra dem, der har søgt tilflugt hos Ham. Det var Mit allerførste budskab til menneskeheden. Manasa bhajare (mental tilbedelse). Jeg har ikke behov for jeres blomsterkranse og frugter, ting som I skaffer for en anna (ca. 1 øre) eller to; de er i virkeligheden ikke jeres. Giv Mig noget, der er jeres; noget, der er rent og dufter af ærbarhedens og uskyldighedens parfume, og som er vasket i angerens tårer! De blomsterkranse og frugter, som I bringer, er som rekvisitter i ’forestillingen’ - som en udstilling af jeres tilbedelse. Fattigere tilhængere, der ikke har råd til at komme med sådanne ting, bliver ydmyget. De bliver kede af, at de føler sig hjælpeløse. De kan ikke demonstrere deres tilbedelse på den storslåede måde, som I gør det. Placer Herren i jeres hjerter, tilbyd Ham frugterne af jeres handlinger og inderste tanker og tilbyd Ham følelsernes blomster. Det er den slags tilbedelse, Jeg bedst kan lide; den tilbedelse, Jeg værdsætter mest.


I butikkerne bliver varerne opbevaret i separate pakninger, og hver butik specialiserer sig i bestemte varer eller vareområder. Men til en udstilling slår hundredvis af butikker sig sammen for at gøre alverdens varer tilgængelige, og der er en mængde vinduesudsmykninger, opstillinger og udstillinger. I alle disse dage har Jeg hovedsageligt givet individuelle råd, været som pakningerne, der er tilgængelige i butikkerne, og har givet svar på individuelle spørgsmål. Denne dags ’tale’ er en ny erfaring for jer. Jeg henvender Mig til en forsamling i dag; men selv om det muligvis er nyt for jer, så er det ikke nyt for Mig. Jeg har givet råd til store forsamlinger før, dog ikke i denne inkarnation. Når som helst Nirakara (Det Formløse) bliver Sakara (en med form), må Det udføre Sin Mission, og det sker på forskellig måde. Men en ting er sikkert, uanset yuga (tidsalder), så er der behov for efteruddannelse af mennesker.

Som Jeg ofte har fortalt jer, har Mine første 16 år i dette liv været perioden, hvor Baala leela (det guddommelige barns leg) har været dominerende. De næste 16 år er for det meste blevet anvendt til mahimas (mirakler) med det formål at give santhosha (glæde) til denne generation. Glæde og tilfredshed er kortvarige følelser. I bliver nødt til at gribe denne stemning og gøre den til en vedvarende ejendom: Ananda (lyksalighed). Efter det 32. år vil I se Mig arbejde mere og mere med at give upadhesa (åndelig vejledning) til den vildfarende menneskehed og anvise verden den rette vej vedrørende sathya (sandhed), dharma (’rigtig handling’), santhi (fred) og prema (kærlighed).

Det er ikke sådan, at Jeg har besluttet at udelukke leela (leg) og mahima (mirakler) fra Mine fremtidige aktiviteter. Jeg mener blot, at det at genindføre dharma, afhjælpe menneskenes uligevægt i sindet og lede menneskeheden tilbage til Sanathana Dharma (Den tidløse Religion) vil være Min fremtidige opgave.

Lad jer ikke lede bort af tvivl og tomme argumenter; spørg ikke hvordan, og spørg ikke, om Jeg kan gøre alt dette. Brindavans røgtere tvivlede også på, om den lille dreng, der voksede op iblandt dem, kunne løfte Govardhana-bjerget og holde det i vejret! (Berømt episode fra Krishna’s barndom). Det, der er brug for, er tro og endnu mere tro.

Engang gik Krishna og Arjuna ud af landevejen. Idet Han så en fugl på himlen, spurgte Krishna Arjuna: "Er det er due?". Arjuna svarede: "Ja, det er en due". Han spurgte Arjuna: "Er det en ørn?". Arjuna svarede straks: "Ja, det er en ørn". "Nej Arjuna, for Mig ligner det en krage. Er det ikke en krage?", spurgte Krishna. Arjuna svarede: "Jeg beklager, det er uden tvivl en krage". Krishna grinede og drillede ham, fordi han var enig i hvilket som helst forslag, han fik. Men Arjuna svarede: "For mig vejer Dine ord langt mere, end hvad mine øjne ser. Du kan gøre fuglen til en krage, en due eller en ørn. Og når Du siger, det er en krage, så må det være en krage". Ubetinget tro er hemmeligheden bag åndelig succes.

Husk på, at Herren elsker ikke bhaktha’en (den hengivne), men dennes bhakthi (hengivenhed). Herrens nåde er som regn, rent vand der falder ligeligt alle vegne, men dens smag forandres alt efter jorden, den siver igennem. På samme måde er Herrens ord søde for nogle, bitre for andre. Herrens veje er uransagelige. Han velsignede Vidura (Kauravakongen Dhritharashtra’s gode stedbroder) med ordene: "Bliv tilintetgjort" og Dhushasana (Dhritharashtra’s ondsindede søn) med ordene: "Lev i tusinde år". Han mente, at Vidura’s ’Jeg’ skulle tilintetgøres, og at den slette Dhushasana skulle gennemgå denne verdens lidelser og trængsler i 10 århundreder. I kender ikke de egentlige årsager bag Herrens handlinger. I kan ikke engang forstå andre menneskers motiver, mennesker der på alle områder er magen til jer selv. Mennesker, der er tilskyndet af de samme motiver og som holder af og har modvilje mod det samme som jer! Men alligevel opdager I let motiverne hos Én, der er langt, langt over menneskenes niveau! Hvor let I taler og dømmer om noget, der er ligeså fremmed for jer, som atmosfæren er for fisk!

Der findes fire forskellige slags mennesker. ’Den døde’, som fornægter Herren, og som siger, at det kun er de uafhængige og de frie samt dem, der selv styrer det hele, der eksisterer. ’De syge’, der kalder på Herren, når en eller anden ulykke tilstøder dem, eller når de midlertidigt føler sig svigtet af de sædvanlige "undsætningstropper". ’De sløve’, der ved, at Gud er den evige ledsager og beskytter, men som kun fra tid til anden husker på det. De husker kun på Gud, når noget vigtigt står på spil. Og til sidst ’de sunde’, der har regelmæssig tro på Herren, og som altid lever i Hans behagelige og skabende nærvær.

I begiver jer fra ’død’ til ’liv’ og fra ’sygdom’ til ’godt helbred’ ved hjælp af erfaringerne fra de knubs, verden giver jer. Verden spiller en meget afgørende rolle i menneskenes undervisning. Gennem undersøgelsens smerte fødes det lille barn, visdommen. Smerterne er umagen værd. De vidner om et nyt livs fødsel. Fra asanthi (uro, rastløshed) får I prasanthi (den højeste fred), fra den højeste fred får I prakaanthi (åndelig oplysning); og fra åndelig oplysning opstår prakaanthi paramjyothi (den højeste stråleglans). Det er som skiftet mellem nat og dag, denne tilbagevenden af glæde og sorg. Nat og dag er tvillinger, begge er nødvendige for at forøge jordens frugtbarhed, for at aktivere og styrke livet. De er som sommer og vinter. Der er nogle, der beder Mig: "Baba, gør denne sommer mindre varm". Men fra sommerens varme tager jorden den nødvendige energi fra Solen, så når regnen kommer, kan jorden yde en rigelig høst.

’Kulde’ og ’varme’ er begge med i Guds plan. I skal være klar over dette og behandle begge som værdifulde. Planter med torne og planter uden torne findes begge i naturen; den kloge kender begges værdi. Han planter dem uden torne og omkranser dem med de tornede planter, så dem, han plejer, forbliver uskadt. Handlinger kan redde såvel som slå ihjel. Det er som katten, der bider. Den bider killingen for at bære den i sin mund til et sikkert sted; den bider rotten for at slå den ihjel og æde den. Vær som killingen og arbejde vil redde jer, som en kærlig moder ville gøre det. Vær som en rotte og I er fortabt.

Gud drager den enkelte mod sig. Det er både Guds og menneskets natur at blive draget mod hinanden, for de er den samme. De er som jernet og magneten. Men hvis jernet er rustent og dækket af snavs, er magneten ikke i stand til at tiltrække. Fjern forhindringerne; det er alt, hvad I skal gøre. Lad jeres egentlige natur stråle og Herren vil trække jer ind til Sit bryst. Prøvelser og trængsler er måden, hvorigennem renselsen sker. Det er årsagen til, at Kunthi (Pandava-brødrenes moder og Krishna’s faders søster) bad til Krishna: "Lad os altid føle sorg, så vi aldrig vil glemme Dig". Sorgerne er som diæten og de andre restriktioner, lægen ordinerer for at fremkalde effekten af Namasmarana’s medicin (det hele tiden at huske på Gud).

Sai er sarvajanapriya (Det, Der bliver elsket af alle). Derfor kan I anvende ethvert navn, der giver jer glæde. Navnet, I foretrækker, kan være forskelligt alt efter det temperament og den karakter, der gennem generationers handlinger er skabt som et levende væsen i denne verden. Ejeren af en café går til den nærmeste apoteker for at få en pille, der kan fjerne vedkommendes hovedpine. Når apotekeren har hovedpine, går han hen til cafeen for at få en kop kaffe, som han tror, kan hjælpe ham. Sådan er mennesker. Folks smag er forskellig. Jnani’en (en vis person) siger: Sarvam Brahma mayam (Gud er i alt). En anden yogi siger: "Alt er energi". En tredje, der er en bhaktha (hengiven) siger, at alt er Bhagavan’s leela (Herrens leg). Dette mener man alt efter ens smag og behag og alt efter ens fremgang i sadhana (åndelig øvelse). Skynd ikke på dem; undlad at latterliggøre dem, for de er alle pilgrimme, der traver hen ad den samme vej.

Sadhana (åndelige øvelser) er først og fremmest tiltrængt for at kontrollere sindet og alle behovene, det løber efter. Hvis I skønner, at I ikke har nogen fremgang, så opgiv ikke jeres åndelige øvelser, men udfør dem mere energisk. For det er i det fag, I ikke bestod sidste gang, I var her, at der kræves et ekstra studie - ikke sandt? Sadhana betyder indre renselse såvel som ydre renselse. I vil ikke føle jer forfrisket, hvis I efter badet tager beskidt tøj på, vil I? Ej heller føler I jer forfrisket, hvis I er iført renvasket tøj, men dropper badet. Begge er nødvendige, det ydre såvel som det indre.

Børn tror på jer, når I siger, at politibetjenten vil anholde dem, eller spøgelset vil slå dem. De er fulde af frygt, sjælsstyrke og tro! Men når man bliver ældre, og ens hoved er fyldt med alle mulige slags læresætninger, trossætninger, teorier og argumenter, bliver man nødt til at bruge sin viveka (skelneevne) og opdage Gud på den vanskelige måde. Jeg vil fortælle jer følgende: ”Der er ingen måde at undslippe opdagelsen af Gud på, alle skabninger må nødvendigvis en eller anden dag nå Gud, ad den korte rute eller ad den lange rute.”

-SAI BABA

Oversat af sboi dk
 

<<< Oversigt 1953