<<< Indholdsfortegnelse                                     www.saibabaofindia.dk                     www.saibabaofindia.com/saidk

 


 

 Vær god!




V: Goddag, Marguerite.



M: Goddag.



V: Det var godt, du kunne komme. Jeg har set frem til i dag.



M: Det har jeg også, men jeg er lidt spændt. Det er vist første gang, du ligefrem har bedt mig komme for at tale med dig. Har jeg gjort noget galt?



V: Selvfølgelig ikke. Tværtimod synes jeg, du klarer dig godt. Du er blevet dygtig til at arbejde med dig selv. Husk, alle der er på vej mod det guddommelige, har fejl. Det er derfor, de er på vejen. Så det er i orden at begå fejl, men det er ikke i orden at gentage dem igen og igen. Fejl begås for, at vi kan lære af dem.



M: Så kan fejl næsten være gode.



V: De er i hvert fald ikke nødvendigvis dårlige.



M: Findes der i det hele taget noget, der er dårligt eller forkert?



V: Det er et lidt svært spørgsmål. For dig er der noget, der er godt, og noget, der er dårligt eller ondt. Ingen tvivl om det. Der er noget, du skal gøre, og noget, du absolut ikke skal gøre. Men set derfra hvor Gud er, er alt godt. Her findes intet dårligt. Gode såvel som dårlige handlinger er alle led i en større plan. Alt tjener et formål og er således godt. Så længe du er på vej mod det guddommelige, så er der altså både godt og dårligt, men når du forenes med Gud, vil der udelukkende være godt.



M: Nå, det er sådan, det hænger sammen. Fortæl mig nu, hvorfor skulle jeg komme i dag?



V: Jeg har bedt dig komme, fordi jeg mener, det nu er på tide, vi får en snak om et meget vigtigt emne. Nemlig om at være god.



M: Ja, det har du ofte bedt mig om at være. Mine forældre siger også altid, at jeg skal være god. Er der så meget at sige om det?



V: Ja, det er der faktisk. Og jeg tror, du er klar til at få en dybere forståelse af, hvad det vil sige at være god. At være et godt menneske. Kender du sentensen: Vær god, gør det gode, se det gode – det er vejen til Gud?



M: Både ja og nej. Du har ofte sagt, at jeg skal se det gode, høre det gode, føle det gode osv., men jeg kan ikke huske, du har sagt, at det er vejen til Gud.



V: Men det er det. Formålet med livet, formålet med alle de inkarnationer vi skal igennem, er, at vi skal forenes med Gud. Vi mennesker er som floder, og Gud er som havet. Se på floderne. Hele tiden, uden ophør søger de mod havet. Nogle tager den direkte vej, mens andre søger mod havet via lange omveje og mange krumninger, men alle søger de mod havet. Hvis du altid handler udfra det gode, vil du være på rette vej. Derfor er det så vigtigt at forstå, hvad det vil sige at være god.

Et lille eksempel som du måske har hørt før. Et antal personer gik hen ad en gade. De holdt alle et lommetørklæde op foran næsen. En død hunds krop lå ved vejsiden. ”Oh, den har været i forrådnelse i flere dage”, udbrød en af mændene. ”Øv, hvor den stinker”, sagde en anden. ”Hvorfor kan gadefejerne ikke fjerne den fra gaden?”, råbte en anden. På dette tidspunkt hørte de en mild stemme bagfra: ”Oh mennesker! Kan I ikke se, hvilke smukke hvide tænder hunden stadig har? Selv menneskers tænder vil ikke være så hvide”. Det var Jesus’s stemme. Det var en lære til os alle om at være parat til at se det gode i alting. Jesus tydeliggjorde idealet for eftertiden.



M: Ja, der er ligesom ikke noget at sige. Jesus har jo ret! Men sig mig, du siger tit, at jeg ikke skal gå så meget op i materielle ting, men for mange mennesker er det jo netop det, livet går ud på. Hvorfor kan jeg ikke gå op i det materielle og samtiden søge forening med Gud?



V: Du er ikke et dårligt menneske, fordi du går op i materielle ting. Men det er det samme som at tage omveje. Det er som at gå mod syd, hvis man skal mod nord. Årsagen er, at du er optaget at de ’forkerte’ ting, du har vendt din opmærksomhed mod det ydre, mod det forgængelige. Hvis du i stedet vender din opmærksomhed indad, mod Gud, mod det uforgængelige, så vil du gøre din rejse kortere. Grunden er, at ved at vende opmærksomheden indad vil du få øget interesse i at gøre det gode.



M: Er det derfor, at mennesker der beder, altid lukker øjnene?



V: Ja, de ved nemlig godt, at det er lettere at have fokus på Gud, hvis de vender blikket indad i stedet for udad. Men det gælder udelukkende de mennesker, der endnu ikke har erkendt, at Gud er overalt.



M: Er der andre grunde til, at jeg skal lære noget om at være god?



V: Der er et utal af grunde. Jeg vil nævne nogle af de vigtigste. Du vil komme til at kunne lide dig selv meget mere. Det betyder, at dit selvværd og senere hen din selvtillid vil blive større. Du vil også opdage, at din familie, dine kammerater og dine lærere og andre vil kunne lide dig mere. Det betyder, at du vil få det bedre, næsten hvor som helst du befinder dig. Til slut så vil du opnå tilfredshed og fred i livet, og du kan nok huske, at det er det bedste af alt.



M: Det var ikke så lidt. Kan jeg virkelig få alt dette, bare ved at tale med dig i dag?



V: Nej, dit lille vrøvlehoved. Det lyder meget lettere, end det er. Du opnår ingen åndelig fremgang i livet uden anstrengelser. Først viden, så handling. ” Viden uden handling er værdiløs – handling uden viden er tåbelig”. Det er derfor, du først må tilegne dig viden. Du vil opdage, at det faktisk er både vanskeligt og spændende at blive bedre og bedre til at gøre det gode, men også at det tager tid.



M: Hvad vil det i grunden sige at gøre det gode?



V: Godt, lad os komme i gang. At gøre det gode vil sige ikke at øve vold mod nogen eller noget..



M: Hvad tænker du på med ordet vold?



V: At øve vold mod nogen vil sige, at man på en negativ måde forstyrrer deres fred. At øve vold mod noget, vil sige at skade f.eks. et dyr, en plante eller et hus.



M: Det kan jo være alt muligt. Vold er altså ikke bare noget med at slå eller slås?



V: Du får nogle eksempler. Hvis du hælder terpentin ud på jorden, øver du vold mod naturen. Hvis du er sur på din mor, øver du vold mod hende. Hvis du stjæler fra en anden, øver du vold. Hvis du tænker ondt om en lærer, øver du vold. Hvis du siger til dig selv, at du ikke dur, at du er grim eller dum, så øver du vold mod dig selv.



M: Nu begynder jeg at forstå, at det ikke er noget, jeg kommer til at lære i dag.



V: Det er rigtigt, men du kommer til at lære om det.



M: Vil det sige, at de fleste menneskers hverdag er fyldt med vold? Altså fyldt med ting, der forstyrrer deres fred?



V: Vi kan godt benytte udtrykket vold, bare vi ved, hvad det betyder. Så kan vi bruge udtrykket ikke-vold om det, der er godt, altså det der ikke forstyrrer freden. At praktisere ikke-vold i hverdagen er noget af det største, et menneske kan opnå. Det vil kræve en konstant opmærksomhed, en konstant vurdering af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.



M: Det må da også være et problem, at vi møder vold overalt? Jeg tænker på aviser og blade, radio og fjernsyn, i skolen, i byen og derhjemme, ja alle steder.



V: Du har ret. Derfor har en person, der ønsker at gøre det gode, som altså ikke ønsker at skade nogen eller noget, krav på vores respekt. Det er virkelig en kamp, der skal kæmpes gennem hele livet.



M: Kan man helt undgå at skade nogen eller noget?



V: Det er meget vanskeligt. Når du ånder ind, skader du. Når du kører på cykel, skader du. Når din far og mor kører bil, skader de. Når du går, skader du. I alle tilfælde slår du levende væsener ihjel. Din opgave bliver at skade så lidt som muligt.



M: Du taler tit om det at have travlt eller ligefrem at have stress. Det er da heller ikke godt, hvis man ikke vil øve vold mod andre.



V: Du har helt ret. Travlhed vanskeliggør, at man får tænkt over, hvad det er, man tænker på, siger eller gør. Derfor har du helt ret.



M: Det er for øvrigt mærkeligt, at man kan øve vold eller det modsatte ikke-vold ved hjælp af sine tanker.



V: Måske, men det kan man i allerhøjeste grad. Jeg tror, vi deler denne snak om ikke-vold op i tanke, ord og handling. Så får du lidt styr på det. Lad os starte med tanken, der også er den sværeste.



M: Jeg har ellers hørt, at tanker er toldfri.



V: Det er det værste vås, jeg længe har hørt. For jeg går ud fra, at jeg skal opfatte ordsproget på den måde, at det ikke betyder noget, hvad man tænker?

M: Ja, sådan opfatter jeg det. Det er altså helt forkert?



V: Uha! Nå, men lad os se på det. Kan du nævne mig nogle eksempler på, at du øver vold mod andre via dine tanker?



M: Du tænker på eksempler på, at jeg tænker noget dårligt eller grimt om andre?



V: Ja, om andre eller om dig selv.



M: Hvis det også omhandler mig selv, så kan jeg komme med masser af eksempler. Jeg synes f.eks., at jeg er for tyk. Jeg tænker også tit på, at jeg ikke er så klog, eller at jeg har opført mig forkert. Enkelte gange tænker jeg, at jeg slet ikke rigtigt dur til noget.



V: Fint! Hvad med dårlige tanker overfor andre?



M: Du ved, jeg engang imellem er sur på en lærer og på min mor. Så det er nok gode eksempler. Så kan jeg da også synes, at andre mennesker er dumme, irriterende, blærede og sådan. Men jeg siger det næsten aldrig til dem, jeg tænker det kun.



V: Dine eksempler er fine, men det der med, at du kun tænker det, det er en forkert opfattelse. Har du nogen idé om, hvornår de dårlige tanker dukker op? Er det i bestemte situationer eller på bestemte tidspunkter?



M: Lad mig se. Nej, de kan komme, hvornår det skal være. De kan faktisk være dagens første tanker om morgenen, f.eks.: ”Uha, nu skal jeg være sammen med den og den” eller de sidste tanker inden jeg går i seng, f.eks.: ”Hvor var jeg dum, at jeg sagde det og det til min mor”.



V: Fint Marguerite. Jeg tror, du har det på samme måde som de fleste mennesker. De gode såvel som de dårlige tanker kan dukke op i alle situationer og på alle tidspunkter. Hvorfor tror du, at du i det hele taget får dårlige tanker?



M: Det ved jeg ikke. Måske fordi andre mennesker ikke altid er gode eller er, som jeg gerne vil have, de er.



V: Selvfølgelig kan vi lede efter årsagerne hos andre, men jeg er sikker på, at sandheden ikke findes der. Årsagen til dine dårlige tanker skal findes hos dig selv. Ansvaret for de dårlige tanker er også dit og ikke andres.



M: Det er altid mig, der skal lave mig om, aldrig de andre. Det er altid det, du fortæller mig.



V: Marguerite. Sådan er det. Tænk lidt over, hvor godt det er. Det ville da være forfærdeligt, hvis forudsætningen for, at du kunne få det bedre, var, at andre mennesker blev bedre eller gjorde noget andet. Så kunne du jo ikke selv bestemme det eller gøre noget ved det. Så var din fremgang og lykke bestemt af andre. Nej, vær du glad for, at jeg altid fortæller dig, at det er dig, der skal gøre noget.



M: Når du forklarer det på den måde, kan jeg godt forstå, at det er bedst sådan. Det er bare så besværligt!



V: Ja, som jeg har sagt tidligere, så kræver det anstrengelser at gøre fremskridt på den åndelige vej. Man kan også sige, at det kræver anstrengelser at blive mere lykkelig. Til gengæld er du sikker på succes i den sidste ende, og endelig kan du jo selv vælge, om du vil være tilfreds med, hvordan du har det nu.



M: Du ved, at jeg gerne vil have det bedre, finde en anden og dybere lykke.



V: Ja, det jeg ved. Det er derfor, jeg taler så meget med dig. Men sig mig, ved du, hvor dine tanker kommer fra?



M: Det har jeg ikke tænkt nærmere over, er det vigtigt?



V: Ja, hvis du ønsker at få flere og flere gode tanker og færre og færre dårlige tanker, så er det meget vigtigt at vide, hvor tankerne kommer fra. Så kan du måske gøre noget ved dem. Prøv at tænke dig om, hvor kommer dine tanker fra?



M: Jamen, mange af dem kommer, når jeg ser eller hører noget i løbet af dagen.



V: Helt rigtigt. Men ikke bare når du ser og hører, men når du i det hele taget sanser noget. Du ser en bil og tænker: ”Sikke en flot bil”. Du smager på en softice og tænker: ”Ih, hvor smager den godt”, osv. Hele tiden udsættes du for sanseindtryk, og hele tiden knytter der sig tanker til indtrykkene.



M: Ja, der er ikke mange sekunder imellem tankerne.



V: Nej, det er vist sjældent, der er hele sekunder imellem. Men sig mig, bevirker de forskellige sanseindtryk både, at du får gode og dårlige tanker?



M: Ja, selvfølgelig. Hvis jeg ser en pæn dreng, tænker jeg godt om ham, men hvis jeg ser en rigtig ondskabsfuld dreng, så er mine tanker nok ikke så gode.



V: Det er helt rigtigt, og hvad vil en smart pige som dig så gøre ved det i fremtiden?



M: Jeg ved ikke rigtigt, hvad du mener?



V: Vi er nået frem til, at når du sanser noget godt, så får du gode tanker, og når du sanser noget dårligt, så får du dårlige tanker. Sådan er det. Hvad vil du så gøre i fremtiden, nu hvor du ønsker at få flere gode og færre dårlige tanker?



M: Nå, nu ved jeg, hvad du tænker på. Jeg skal selvfølgelig se det, der er godt.



V: Du har hørt det før. Se det gode, hør det gode, smag det gode, føl det gode og duft det gode. Reglen gælder for alle sanserne.



M: Det er faktisk logisk, når man tænker nærmere over det. Men kan det lade sig gøre?



V: Ikke fuldstændigt. Du kan jo ikke gå og lukke øjnene engang imellem, når du går i byen og ser noget, der vil give dårlige tanker. Du kan slet ikke lukke for din hørelse eller for din evne til at lugte. Men du kan gøre meget. Først og fremmest skal du tilstræbe kun at sanse det gode. Når du så støder på noget, der ikke er godt, skal du give det mindst muligt opmærksomhed. Der er jo ingen grund til at blive ved med at se og tænke på den ondskabsfulde dreng, du nævnte før, hvis du skulle møde ham i byen. Slip det dårlige, ligeså snart du registrerer, at det giver dig dårlige tanker. En anden dag skal jeg fortælle dig mere om, hvordan du kan lære at kontrollere dine tanker fuldstændigt.



M: Det er faktisk en kæmpeopgave kun at sanse det gode. Det har jo også noget at gøre med, hvad jeg spiser, hvad jeg drikker, hvad jeg ser i fjernsynet, hvilke plakater jeg har på væggene, osv., osv.



V: Du har forstået det, kan jeg høre. Jeg kan trøste dig med, at det altid er sværest i begyndelsen. Årsagen er, at her skal du give det opmærksomhed hele tiden. Ret hurtigt vil noget af det blive en vane, og så vil du ikke føle, opgaven er så stor. Det svære er at få begyndt.



M: Der var andet end sanserne, der påvirkede mine tanker.



V: Ja, men jeg vil godt lige vende tilbage til det med maden. Det kan godt være, jeg har fortalt det før, men det er kun godt at høre det mange gange. Det, du spiser, og det, du drikker, ender som tanker.



M: Hvordan er det nu, det skal forstås? Det er lidt svært at fatte, at f.eks. en burger og en cola kan ende som tanker.



V: Måske. Når du spiser en burger, fordøjer du den, den bliver altså meget findelt. De ufordøjelige dele af burgeren udskiller du, sammen med forskellige stoffer, som afføring og urin, det ved du. Den fordøjelige del bliver optaget i blodet, og det påvirker senere dine tanker. Det samme sker med det, du drikker.



M: Jeg kan altså hjælpe mig selv med at få gode tanker ved at spise noget bestemt?



V: Ja, både at spise og drikke noget bestemt og undgå at spise og drikke noget bestemt. Du burde rent faktisk opfatte mad og drikke som medicin.



M: Som medicin?



V: Ja, sult og tørst er faktisk et udtryk for, at noget i kroppen er i ubalance. Så tørst og sult kan sammenlignes med sygdomme. Når du tager den rette medicin, føde og væske, vil sygdommene forsvinde.



M: Kan jeg så ikke få at vide, hvad jeg helst skal spise?



V: Måske en dag, men ikke nu. Det er et meget stort område. Der findes mange bøger om det, hvis du en dag får lyst til at se nærmere på det. Du kan dog begynde at lægge mærke til, hvad der sker med dine tanker, når du har spist forskellige ting. Det er faktisk meget sjovt. Det samme kan du gøre, efter du har set fjernsyn, efter du har været til fest eller gået en tur i skoven. Altså efter hvad som helst.



M: Det kan godt være, jeg prøver det.



V: Ja, du bestemmer selv. Men nu forlader vi sanserne og ser på en anden ting, der påvirker dine tanker, nemlig dine tidligere liv.



M: Dem kan jeg ellers slet ikke huske. Er du sikker på, at de påvirker mine tanker i dag?



V: Helt sikkert. Og det gør de, om du tror på tidligere liv eller ej. Det er sådan, at efter ethvert liv er der bestemte forhold, der har gjort store indtryk. Disse indtryk er ligesom ridset ned som rillerne i en grammofonplade eller cd. De bliver der. Indtrykkene tager du med til næste liv. Det kan være årsagen til, at mange mennesker enten holder meget at noget bestemt eller frygter noget andet. Nogle er næsten paniske for at blive fattige, så de passer meget på deres penge. Andre lider at højdeskræk, selv om de ikke kan mindes at have været udsat for store højder. Andre er meget bange for ild. Nogle elsker spænding. Andre er helt vilde med naturen. Det kan alt sammen skyldes de ridser, der tidligere er præget i grammofonpladen. Vi har snakket om det før i forbindelse med reinkarnation og karmaloven.



M: Det lyder godt nok spændende. Men hvad kan jeg gøre ved det?



V: I første omgang er det nok, at du ved, at nogle af dine tanker stammer fra tidligere liv. Du skal selvfølgelig prøve at dyrke de gode tanker og formindske de dårlige.



M: Hvordan formindsker jeg de dårlige?



V: Når de dukker op, skal du så hurtigt som muligt prøve at tænke på noget andet. Ved at være bevidst om, at du ikke vil have disse tanker, kan du også få dem væk. Du kan ’tvinge’ dig til at tænke på noget andet, eller du kan simpelthen give dem til Gud!



M: Hvordan kan jeg give nogle dårlige tanker til Gud?



V: Du kan f.eks. sige: Kære Gud. Nu tænker jeg grimt om min far, det ønsker jeg ikke. Jeg vil ikke have disse tanker, så jeg giver dem til dig. Tro mig, Gud letter dig gerne for byrden af disse tanker.



M: Det er alligevel mærkeligt, at vores tidligere liv påvirker de tanker, vi har nu. Er der andet, jeg skal tænke på?



V: Ja, så er der jo de indre fjender, som vi tidligere har talt om. De kan virkeligt bevirke, at du i dine tanker øver vold mod andre!



M: Jeg kan godt huske dem. Det er misundelse, vrede, tilknytning, stolthed, begær og grådighed. Når jeg tænker nærmere efter, så har du ret i, at de er årsagen til, jeg engang imellem tænker rigtigt dårligt om andre.



V: Desværre deler du skæbne med næsten alle andre mennesker. Det er forskelligt, hvilke af de indre fjender man har, men næsten alle har en eller flere af dem. Ofte sker der det, at der dukker en lille bitte tanke op, f.eks. vedr. misundelse. Inden der er gået ret lang tid, er denne lille tanke vokset til en mægtigt kraft, der river alt med sig og fylder alt. Det starter som en lille sort prik, og snart er det hele sort. Prikken er vokset til en vanvittig størrelse.



M: Det lyder helt uhyggeligt!



V: Det er også uhyggeligt. Her kan man virkelig tale om, at man øver vold på sig selv. Der er mange mennesker, der ikke blot får ødelagt en time eller en dag, men hele deres liv på grund af disse indre fjender. Vrede, misundelse, grådighed osv. kan fuldstændig tage magten fra en, og de kan også ødelægge ens udseende og helbred.

Så det er meget vigtigt at få sådanne tanker væk, mens de er små. Er de først vokset til mægtige størrelser, er det meget vanskeligere at fjerne dem.



M: Du må altså fortælle mig, hvordan tanker kan påvirke andre end dem, der selv tænker dem. Det har jeg svært ved at forstå.



V: Det er også vanskeligt at forstå. Forestil dig, at enhver tanke går ud i rummet. Her vil den ’svæve rundt’ til evig tid. Den forsvinder ikke. Hvis mange mennesker, der er forsamlede eet sted, tænker gode tanker, eller onde tanker for den sags skyld, vil du helt sikkert kunne mærke det.



M: Det har jeg oplevet. Det er, som om hele rummet eller salen er venlig, når alle er glade.



V: Jeg vil forklare dig, hvordan en dårlig tanke kan skade den person, den er rettet mod såvel som den person, der sender den. Hvis du sender et anbefalet brev til John, og han ikke ønsker at modtage det, hvem får så brevet?



M: Ja, det gør jeg. Jeg får det igen.



V: Rigtigt. Det er det samme med en dårlig tanke. Hvis du sender en dårlig tanke af sted, og modtageren ’nægter’ at modtage den, så kommer den helt og fuldt tilbage til dig.



M: Jamen, modtageren ved jo slet ikke, at jeg har sendt den dårlige tanke!



V: Det er helt rigtigt. Det, man kan gøre, er at være fyldt med kærlighed. Denne kærlighed vil beskytte dig mod f.eks. dårlige tanker. De afsendte dårlige tanker vil ramme dit ’kærlighedsskjold’ og ryge tilbage til afsenderen.



M: Hvad med mig? Hvad sker der med mig, hvis jeg ikke er fuld af kærlighed?



V: Så vil du, selv om du ikke er bevidst om det, blive påvirket af de dårlige tanker, som andre sender dig.



M: Det er meget vanskeligt at forstå.



V: Ja, her er måske et tilfælde, hvor du er nødt til at stole på det, jeg siger.



M: Må jeg lige spørge om noget?



V: Selvfølgelig.



M: Hvis jeg sender en dårlig tanke til en person, der ikke er beskyttet af ’kærlighedsskjoldet’, vil den dårlige tanke så slet ikke skade mig, fordi den ikke bliver sendt retur?



V: Jo, jeg fik nok ikke sagt det tydeligt nok. Alle dårlige tanker du sender til andre og til dig selv, vil skade dig. Det med brevet skal du opfatte som et billede af, hvad der sker. Rent faktisk skader du dig selv i samme sekund, den dårlige tanke opstår, faktisk inden du ’afsender’ den.



M: Det er fascinerende. Jeg kan godt forstå, at du sagde, at tanker ikke er toldfri. Jeg må virkelig anstrenge mig for at tænke positive tanker og være fuld af kærlighed..

V: Godt, for de positive tanker har nemlig også andre meget vigtige fordele.



M: Hvad er det for nogle fordele?



V: Selv om du måske ikke er klar over det, så er det, du siger, bestemt af det, du tænker. Det er forhåbentlig ikke sådan, at dine ord kommer fra ’den blå luft’? Måske nogle af dine impulsive ord, men så er de vel undtagelsen, der bekræfter reglen. Det samme gælder for dine handlinger. De har også rod i dine tanker. Men lad os først tale lidt om dine ord.



M: Er det så vigtigt, hvad jeg siger?



V: Ja! Andet er der næsten ikke at sige til dit spørgsmål. Hvis du ikke evner at kontrollere dine ord, så de bliver gode og venlige, så vil du ikke kunne gøre fremskridt på den åndelige vej. Det er umuligt. Så du bør tænke på, hvad du bruger tungen til.



M: Det er faktisk vigtigt, hvad jeg bruger tungen til. Du taler også tit om, at jeg ikke bare skal spise og drikke det, jeg kan lide, altså det tungen gerne vil have.



V: Det er helt rigtigt. Tungen har to vigtige funktioner. Den taler, og den smager. Hvis du kan lære at styre tungens funktioner, altså kan lære at bestemme, hvad den skal smage, og hvad den skal sige, så vil det være en stor hjælp for dig.



M: Det er der vist ikke mange, der kan. Vil det sige, at tungen både kan hjælpe mig og skade mig?



V: Ja, din tunge kan både hjælpe og skade dig selv og andre. Det er nu ikke noget specielt ved tungen, det gælder for mange ting. Tænk på en kats tænder. De kan flænse et andet dyr, og de kan blidt bringe killingerne i sikkerhed. En kniv kan anvendes til at tage en splint ud af armen eller til at stikke en anden ihjel med.



M: Det har jeg nu aldrig tænkt over. Det gælder rigtig mange ting. Jeg sidder og tænker på sådan noget som en computer, salt og en gave.



V: Computeren og saltet er let at forstå, men hvorfor tænker du på en gave?



M: Ofte bliver folk glade, når de får en gave. Men en gave kan da også skade. Hvis jeg f.eks. får en meget stor gave af en bekendt, kan jeg da godt blive nervøs over, at jeg så også er nødt til at give ham en stor gave. Og det har jeg som regel ikke råd til.



V: Det er rigtigt. Næsten alt kan både være godt og dårligt. Det afhænger ofte af den, der bruger det eller tænker over det. Er det godt eller dårligt, når solen skinner, eller når det regner? Det er ikke til at svare på, det opleves forskelligt af forskellige mennesker.



M: Jeg tror, at jeg først og fremmest vil tænke på, at jeg skal sige noget venligt. Så må det der med at smage vente.



V: Selvfølgelig er det godt, du vil tænke på at tale venligt. Du skal blot huske på, at tungens to funktioner er forbundet. Hvis du taler for meget, vil du føle en helt unaturlig sult. Så vil du naturligvis spise mere. Når du på denne måde spiser mere, end du har behov for, så vil al den ekstra føde føre til mange følelser. Disse følelser vil komme til udtryk i mere tale. Det bliver altså helt umuligt at styre sanserne. Evner du at tale mindre, vil du også få mindre behov for at spise.



M: Det er altså ikke nok altid at tale venligt, jeg skal også tale mindre.



V: Generelt taler vi mennesker for meget. Årsagen til det, jeg sagde, var, at jo mere du taler, jo større risiko er der for, at du ikke får tænkt, før du taler. Du løber altså en risiko for at skade andre.



M: Det kan jeg godt forstå. Har du nogen regler for, hvornår jeg bør tale, og hvad jeg bør sige?



V: Der findes faktisk forskellige regler. Du får en i dag, så kan du høre en anden på et senere tidspunkt. Reglen er: ”Før du taler, overvej da: om det er nødvendigt, om det er sandt, om det er venligt, og om det vil forbedre stilheden”.



M: Puha! Så bliver der vist ikke sagt meget i skolen. Nu tør jeg jo næsten ikke sige noget.



V: Du har ret. Det meste af det, vi siger, kan undværes. Du skal nu ikke blive trykket af reglen. Brug den til at tænke lidt over, hvornår du taler, og hvad du siger. Så er det godt nok. Du vil for øvrigt opdage, at når du tænker over, om du skal sige et eller andet, så vil du ofte vælge ikke at sige noget.



M: Jeg er faktisk ret god til at sige noget, der glæder andre. Vil du høre om det?



V: Det kan du tro, jeg vil.



M: Mange af mine kammerater siger, at jeg er så rar at være sammen med, fordi jeg er god til at lytte og er venlig. De siger, at når de er sammen med mig, så får de lov til at tale ud om deres glæder eller sorger.



V: Det lyder godt.



M: Ja, jeg øver mig også på ikke at begynde at tale om mig selv, når andre begynder at fortælle om et eller andet. Jeg tror, det er det, de mener med, at jeg er god til at lytte.



V: Du har ret. Hvorfor tror du, at de synes, du er venlig?



M: Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg taler pænt. Både til dem, jeg taler med, og om dem, der ikke er der. Jeg kan mærke, jeg næsten får det dårligt, hvis vi er en gruppe, der taler grimt om een, der ikke er der. Det virker forkert at gøre det.



V: Det lyder godt, Marguerite. Men sig mig, taler du altid pænt, eller smutter det engang imellem for dig?



M: Nu driller du vist. Du ved godt, at jeg engang imellem har et lidt hidsigt temperament. Det går specielt ud over min mor, men det går også ud over nogle af lærerne.



V: Går det aldrig ud over nogle af dine venner eller skolekammerater?



M: Jo, selvfølgelig. Men det sker altså ikke så tit. Jeg synes selv, jeg er ret god til at tale venligt.



V: Og det skal du holde fast ved. Det er vigtigt at være glad for det, man er god til. Blot du husker, at selv på disse områder kan du måske forbedre dig. Ofte drejer det sig udelukkende om, at du tager dig tid til at tænke, før du taler eller handler. Du kan kalde det for ’sandhedens øjeblik’. Det er i denne korte tid, at du afgør, om du vil være god eller ikke god. Om dine ord skal være gode eller dårlige. Tænker du over det, så er det virkelig din beslutning. Hvis du gør det, så vil det nemlig være dit intellekt, der bestemmer i stedet for tungen!



M: Engang imellem får jeg dårlig samvittighed. Det er som regel, fordi jeg har sagt noget forkert eller noget grimt til een. Min dårlige samvittighed kan selvfølgelig også skyldes, at jeg har gjort noget forkert, men det er nu ikke så tit. Nogle gange tænker jeg: ”Bare jeg aldrig havde sagt det”.



V: Det er da fint, at du tænker over det, når din dårlige samvittighed kommer.



M: Mange gange siger jeg da også undskyld. Er det ikke godt?



V: På sin vis er det meget godt at sige undskyld, men jeg så nu helst, at du slet ikke brugte ordet.



M: Hvad mener du med det?



V: Mange undskylder dagligt et eller andet. Det bliver en vane for dem at undskylde. De tror, at bare de undskylder, så er alt godt, men sådan er det ikke. Ordet er som en kraft, en meget stærk kraft. Når ord virkelig skader, kan en undskyldning ikke fjerne skaden. Jeg så derfor hellere, at du aldrig tænkte, sagde eller gjorde noget, der krævede en undskyldning. Det er den rigtige måde at leve på.



M: Jeg kan godt se, det vil være meget bedre.



V: Sig mig, Marguerite. Har du nogensinde oplevet, at du har sagt noget, som en anden eller mange er blevet virkelig glade for?



M: Ja, heldigvis. Jeg tror, jeg har gjort det mange gange. F.eks. var der den gang, vi blev nummer to i en skoleturnering. Alle sad og hang lidt med hovederne, fordi vi ikke var blevet nummer et. Så sagde jeg meget højt: ”Det er første gang, skolen har fået så fin en placering, jeg synes, vi skal være stolte over andenpladsen”. Jeg kunne mærke, at stemningen ligesom lettede.



V: Det var et fint eksempel. Kan du huske andre tilfælde?



M: Min mor var engang så ked af det. Grunden var, at hun havde tabt det ur, hun havde fået af far i bryllupsgave. Vi sad og talte længe, blandt andet om tilknytning og om, at de vigtigste ting i livet slet ikke er ting. Da vi havde talt færdigt, var hun ikke ked af det mere.



V: Hvordan havde du det?



M: Jeg havde det utroligt godt. Det plejer at være min mor, der trøster mig, og nu var rollerne på en måde byttet om. Det var mig, der havde gjort noget godt.



V: Hvem, tror du, fik mest ud at din venlighed? Din mor eller dig selv?



M: Sådan har jeg ikke tænkt på det før. Vi fik begge meget ud af det, men det kan godt være, at jeg i grunden fik mest ud af det.



V: Det tror jeg også. Sådan er det med venlighed. Den, der er venlig, får mere ud af det, end den, der modtager venligheden.



M: Altså lidt det samme som, at det går mere ud over den, der er ond, end den, der bliver ramt af det onde?



V: Lige præcist! Mange ved det ikke, men sådan er det. Kan du for øvrigt huske nogle gange, hvor du har sagt noget rigtigt dårligt eller ligefremt ondt til andre?



M: Ja, desværre. Nogle af tilfældene tror jeg ikke, jeg nogen sinde kommer til at glemme. Jeg har ikke lyst at fortælle om det.



V: Dit svar er faktisk perfekt. Der er ingen grund til at tale om det. Den eneste grund til, at jeg nævnte det, var, at du skal lære det her. Ellers skal jeg nok lade være med at nævne det igen. Fortid er fortid. Lær af den, men rug ikke over den. Du kan ikke gøre noget for at ændre det, der er sket. Det er tåbeligt at lade sig knuge af de dårlige tanker, ord og handlinger, der har været i fortiden. Lev i nuet. Lær af fortiden, men lev i nuet. Så det vil vi ikke tale mere om. Det er meget bedre at bruge nuet til gode ting.



M: Hvor er det rigtigt. Jeg er mange gange blevet ked af det, når jeg får tænkt over noget, jeg har gjort før i tiden. Det fører jo ikke til noget.



V: Nej, hvis det endelig fører til noget, så er det noget skidt. Lad os tale lidt mere om de ord, der er gode. Altså de ord, der bringer glæde til andre. Hvad kan du f.eks. gøre for, at din mor, far og bror får det bedre om morgenen, inden I alle går hver til sit?



M: Tænker du på, at jeg kan tale pænt til dem?



V: Selvfølgelig! Men fortæl mig, hvad du helt konkret kan gøre.



M: Jeg kan i hvert fald holde op med at skælde ud, hvis der er optaget på toilettet eller sådan noget. Jeg kan også beslutte at være glad. At sige ’godmorgen’ på en glad og venlig måde. Måske spørge, om de har det godt og sige, at jeg ønsker, de får en god dag.



V: Alt hvad du siger, er godt. Jeg sidder og lytter fascineret. Er der mere, du kunne gøre?



M: Engang imellem kan jeg måske hjælpe ved ikke at sige noget, altså holde min mund. Jo, nu ved jeg det. Jeg kan også være glad for at blive vækket, det er jeg vist ikke altid.



V: Hvad er det i grunden, der forhindrer dig i at gøre alt det gode, du lige har nævnt?



M: Det ved jeg ikke rigtigt. Måske dårlige vaner.



V: Du er en fornuftig pige. Tænk over det. Tænk også over, hvad det vil betyde for jer alle sammen, hvis du i den grad ændrer adfærd om morgenen. Og beslut herefter selv, hvordan du vil være.



M: Det skal jeg nok. Den metode kan faktisk bruges i mange situationer. F.eks. når jeg kommer ind i klassen om morgenen, når jeg går i seng om aftenen osv.



V: Sådan er det. Du bestemmer selv, det er dit ansvar.



M: Jeg kunne for resten godt tænke mig at høre, om det virkelig er så vigtigt at tale sandt. Må jeg aldrig lyve?



V: Jeg vil svare dig ved at fortælle en historie. Den er lidt lang, men det går nok.



Der var engang en lykkelig familie på fire medlemmer: far, mor og to børn. En dag havde den ældste af børnene, en dreng på 12 år, travlt med at læse til eksamen. Den dag var det hans fødselsdag. Hans far var lige ved at tage af sted til kontoret. Han kaldte på sin søn og sagde: ”Her, tag denne guldmønt, giv den til din mor, og lad hende bestille en ring til dig”. Drengen takkede sin far, lagde guldmønten på bordet ved siden af sig og begyndte at læse igen. Hans lillesøster kom løbende ind i værelset, og den skinnende guldmønt tiltrak sig hendes opmærksomhed. Hun tog den i hånden, og spurgte sin bror: ”Hvad er det her for noget?” Bare for at drille hende, sagde broderen: ” Det er en guldmønt, som far gav mig i fødselsdagsgave. Vil du også gerne have en?” Pigen blev begejstret over at høre dette. ”Oh, bror, fortæl mig, hvordan jeg kan få sådan en mønt?” Drengen sagde: ”Oh, det er meget nemt. Det eneste du skal gøre er at vente et stykke tid”. ”Skal jeg det? Så vil jeg vente, men hvordan kan vi få fat i en mønt?”, spurgte pigen. ”Du planter bare denne mønt i jorden, vander den hver dag, så vil den vokse til en plante. Den vil give frugt, og i hver frugt vil vi finde en mønt”, sagde drengen.



Da han på denne måde havde sat hende ind i fremgangsmåden, genoptog han læsningen. Den uskyldige pige troede på sin brors ord. Hun løb ned i baghaven med mønten. Hun gravede et hul nær ved brønden, lagde mønten i det og dækkede det med jord. Hun tegnede en cirkel rundt om stedet. Hun var meget stolt af at have udført sådan et arbejde, vaskede sine hænder og løb ind i huset. Tjenestepigen, der havde set pigen lægge mønten ned i jorden, gravede den op og forlod roligt haven.



Et stykke tid efter kaldte moderen på sin søn, da morgenmaden var klar. Drengen ønskede at vise mønten til sig mor. Han ledte efter den på bordet. Den var der ikke. Han kaldte på sin søster og spurgte, hvor hun havde lagt mønten. I det øjeblik kom moderen. Pigen forklarede, hvordan hun forsigtigt havde plantet mønten i baghaven. Moderen spurgte: ”Hvilken mønt? Hvad er det, I fortæller om at plante?” Drengen forklarede sin mor hele historien. De skyndte sig alle tre ud i baghaven. De fandt hullet tomt. Drengen begyndte at skælde sin søster ud, og søsteren begyndte at græde. Moderen tog dem begge med ind i huset og fik dem til at sætte sig ved siden af sig. Hun sagde: ”Min søn, vær ikke vred. I dag er det din fødselsdag. Du kan ikke bebrejde din søster. Hun kender intet til guldmønten. Hvorfor fortæller du løgnehistorier? Du burde ikke komme med løgne, selv om det blot er for at narre nogen eller for sjov. Se hvad konsekvensen er. Jeg er ikke vred. Jeg er udelukkende ked af det på dine vegne. Husk, tal aldrig usandt igen, end ikke for sjov”. ·



M: Ja, det gik da helt galt på grund af den lille løgn! Du vil altså sige, at man risikerer ’al muligt’, når man lyver.



V: Sådan er det. Den, der fortæller en løgn, selv om den er nok så uskyldig, kan aldrig vide, hvad den kan forårsage.



M: Blev vi så færdige med det med ordene?



V: Ja, næsten. Jeg vil dog lige nævne noget meget vigtigt, der faktisk kan omhandle såvel tanker som ord. Jeg tænker på at bede, at fremsige mantra’er - altså hellige ord og synge hellige eller andre dejlige sange.



M: Ja, det glemte vi helt.



V: Når du beder, siger du så bønnen højt, eller tænker du den?



M: Jeg tænker den altid. Gør det nogen forskel?



V: Ja, det kan det gøre. Selvfølgelig er det godt at fremsige bønner. Langt, langt bedre end at undlade at gøre det. Men det er mange gange bedre udelukkende at fremføre bønnerne på det mentale plan. Altså i tanke.



M: Hvordan kan det være? Gud hører dem vel under alle omstændigheder.



V: Det er godt, du spørger. Husk, det er bedre for dig, ikke for Gud. Årsagen er, at det mentale plan er finere. Du kan opnå en større grad af intensitet og inderlighed ved hjælp af tanken end ved hjælp af ordet. Rent faktisk er der også forskellige finhedsgrader på det mentale plan.



M: Hvordan skal det forstås?



V: Prøv at sige Jesus-bønnen højt et par gange: ”Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig”.



M: Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig. Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig.

Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig.



V: Godt. Prøv så at tænke den et par gange.



M: Nu har jeg gjort det.



V: Hvordan var det at tænke den, frem for at fremsige den?



M: Der var ikke den store forskel. Det var, som mine læber hjalp med, selv om jeg ikke sagde noget.



V: Helt fint. Det er et godt eksempel på den groveste form på det mentale plan. Du skal nu prøve at tænke bønnen. Men denne gang må du gøre det helt uafhængigt af dit åndedrag og dine læber. Kun tanken.



M: Jeg kan godt mærke, at der er en forskel. Den er faktisk ret tydelig. Og du siger, at Gud bedre kan lide den sidste bøn end den, jeg fremsagde.



V: Det sagde jeg bestemt ikke. Husk, du skal aldrig bede for Guds skyld. Han har ikke behov for dine bønner. Du skal bede for din egen skyld. Og jo mere inderligt du beder, jo mere vil det gavne dig. Igen er det dit eget ansvar, og igen er det dig selv, der får gavn af anstrengelserne. En bøn kan faktisk blive fremført på så fint et plan, at du vil opdage, at det faktisk slet ikke er dig selv, der siger den. Det er bønnen selv, der går i gang i dig. Det lyder måske mærkeligt, hvis du aldrig har oplevet det, men rent faktisk oplever mange mennesker, at en bøn automatisk starter af sig selv i deres sind. Der er endog nogle, der oplever, at bønner kommer fra hjertet og fremsiges helt uafhængigt af sindet. I de sidste eksempler er der virkelig tale om bønner i en fin form.



M: Hvordan i alverden når jeg frem til, at det kan ske for mig?



V: Gentagelse. Gentagelse er nøgleordet. Hvis du f.eks. altid mentalt fremsiger Jesus-bønnen, når du går i bad, eller når du cykler, så vil du opdage, at bønnen er dag automatisk vil gå i gang, når du tager bad eller cykler. Og så vil du blive glad!



M: Det er helt utroligt!



V: Når du synger dejlige salmer eller sange, så kan du også få forskelligt udbytte af det.



M: Det ved jeg noget om. Jeg har selv oplevet, at jeg har siddet og tænkt over noget helt andet, mens jeg sang. Jeg fik selvfølgelig ikke noget ud af det. Men til gengæld har jeg set nogle sidde og stortude, mens de synger, de har nok fået meget ud af det.



V: Det er godt, du selv har oplevet, at det ikke er nok fysisk at synge. Du må også selv være til stede, dine tanker og følelser må også være med. Med hensyn til dem, der sad og stortudede, mens de sang, så er jeg ikke helt sikker på, hvor stort udbytte de fik.



M: Jeg troede da, at de virkelig fik noget ud af det. De havde da følelserne med sig.



V: Det kan du have ret i. Jeg siger heller ikke, at det er forkert at tude, men jeg vil nu ikke anbefale det. For det første kan det, hvis det er voldsomt, forstyrre andre. For det andet er det graden af hengivenhed, der er vigtigt og ikke graden af følelser. Syng med så stor hengivenhed, som du kan, så får du størst udbytte af sangen.



V: Men lad os nu tale om at gøre det gode i forbindelse med handlinger. Men tag først lidt at drikke.



M: Tak, jeg bliver også helt tør i halsen af at høre om alt det, der skal til for at være god. Tænk, at der er så meget at sige om det. Det havde jeg ikke troet.



V: Nu er det jo ikke sådan, at du skal gå herfra og så praktisere alt det, du har hørt. Tænk over noget af det. Afprøv noget af det, måske er der en ting eller to, der kan blive en god vane for dig. Sker det, vil din eftermiddag i dag ikke være spildt. Du vil også opdage, at noget af det andet, du har hørt om i dag, ligesom af sig selv vil ske, når du sætter fokus på det at være god. På samme måde, som du vil begynde at tale venligere, når du tænker venligere.



M: Det er godt, du minder mig om det. Ellers kan jeg blive helt modløs af alle de ting, jeg burde gøre.



V: Husk ordene om, hvordan du skal være i forbindelse med det åndelige arbejde: ”Start tidligt, kør langsomt og nå sikkert frem”. Specielt skal du gå frem stille og roligt.



M: Hvorfor er det specielt vigtigt?



V: Jeg har desværre set mange eksempler på, at åndeligt interesserede kaster sig ud i mange forskellige ændringer i deres liv med en styrke og en hastighed, der kan tage pusten fra de fleste. Resultatet er da også, at de på et tidspunkt ikke kan overskue det hele. Ofte bliver de utålmodige, da de mener, deres fremskridt må komme hurtigt, når de nu lægger så mange kræfter i arbejdet. Yderligere kommer de til at støde mange af deres venner og deres familie ved pludselig at blive meget ’hellige’.



M: Det kan jeg godt se. Men sig mig nu, kan jeg øve vold mod mig selv, lige som jeg kan være god ved mig selv?



V: Ja, hør nu efter. Det er utroligt vigtigt, at du er god ved dig selv. Hvis du er god ved dig selv, kan du meget lettere være god ved andre. Det allervigtigste du kan gøre, er at elske og tro på dig selv. Så får du den følelse af selvværd og den selvtillid, som vi talte om for lidt siden. Du har også al mulig grund til at tro på dig selv. Husk på, at du er den, der bebor kroppen, du er ikke kroppen. Du bor i et hus, men du er ikke huset. Du er selvet, du er ikke kroppen! Bortset fra at opbygge denne tro, er der også en række handlinger, du kan gøre for at være god ved dig selv. Prøv selv at nævne nogle.



M: Jeg kan i hvert fald spise og drikke sundt. Så er det vel også noget med at få den søvn, jeg behøver.



V: Fint. Kan du komme i tanker om andet?



M: Motion, det må være vigtigt at få motion. Ellers ved jeg ikke rigtigt.



V: Det er også fint, men der er andre ting, du kan gøre. Ting, der er meget vigtige. Du skal sørge for ikke at have for travlt. Bemærk jeg sagde for travlt, ikke travlt. Hvis du har så travlt, at du altid fortæller andre, at du har travlt, så har du for travlt. Hvis du har så travlt, at du bliver stresset, så har du for travlt. Vi har tidligere talt om problemerne ved stress.



M: Jeg er nu ikke slem til at have for travlt, men jeg kender mange, der faktisk altid har travlt. Er de dumme?



V: Nej, de er selvfølgelig ikke dumme. De er derimod uvidende. De ved ikke, at de hverken gavner sig selv eller andre ved at have for travlt. De er heller ikke klar over, at det intet positivt fører med sig at tale med andre om, hvor travlt de har det. Ofte sker der bare det, at den anden part også siger, at hun har travlt, og så kan de stå og bekræfte hinanden i, at de har travlt.



M: Hvad nu, hvis de har travlt med at gøre noget godt for andre, er det så ikke i orden at være stresset?



V: Nej. Årsagen er, at på lidt længere sigt vil der ske det, at de ikke længere magter at hjælpe så meget eller så mange. Kvaliteten af deres hjælp vil også dale på grund af stress. Så totalt set vil de hjælpe flere og hjælpe dem bedre, hvis de sørger for ikke at have så travlt.



M: Er der andet, jeg kan gøre for at være god ved mig selv?



V: Ja, og det er meget vigtigt. Hvis du virkelig ønsker at være god ved dig selv, at gøre noget godt for dig selv, så skal du være god ved andre.



M: Mener du det, eller sætter du nu igen tingene på hovedet? Det er ikke lige det, jeg forstår ved at være god ved mig selv. Det er noget med at gøre noget udelukkende for min egen skyld, f.eks. gå til fest, lytte til musik, se fjernsyn, spise slik osv.



V: Jeg vil ikke påstå, at du så ikke er god ved dig selv, hvis det altså ikke skader dig. Men du er i langt højere grad god ved dig selv, hvis du gør noget godt for andre. Tænk på den glæde du føler, når du glæder andre. Vi talte lige før om dengang, du hjalp din mor, kan du huske det?



M: Ja, jeg tror godt, jeg ved, hvad du mener. Jeg har selvfølgelig oplevet det nogle gange. Det er virkelig en dejlig fornemmelse at hjælpe andre.



V: Og tænk også på karmaloven. Det gode du gør, vender tilbage til dig. Måske ikke i dette liv, men så i et senere. Ligegyldigt om du ser på det i forbindelse med dette liv eller senere liv, så er gode handlinger overfor andre det bedste, du kan gøre for dig selv.



M: Det er alligevel mærkeligt, at sandheden eller virkeligheden er så anderledes end det, man normalt oplever i dagligdagen. Hvad med alt det dårlige, onde, ulykkelige og forkerte jeg oplever hver dag? Jeg tænker både på min hverdag her i byen, og på alt det der sker rundt om i verden.



V: Ja, hvad tænker du på i den forbindelse?



M: Kan du lade være med at blive ked af det eller rasende eller sådan noget, når du læser eller hører om mord, naturkatastrofer, børn, der dør, krig og andre forfærdelige ting?



V: Ja, det kan jeg da. Har du nogen sinde oplevet, at jeg var rasende, sur, ked af det eller bekymret?



M: Nej, nu du siger det, så er du altid glad og venlig. Kan du være det, selv om der er krig og naturkatastrofer? Du er måske ligeglad?



V: Jeg kan forsikre dig om, at jeg ikke er ligeglad. Jeg har virkelig medfølelse med dem, der lider. Jeg beder for dem. Men samtidig lever jeg efter denne regel: ”Vær i verden, men lad ikke verden være i dig”.



M: Jeg kan huske, du har talt om det før, men hvad er det nu, det betyder?



V: Det betyder, at jeg lever i verden, i samfundet. Jeg tager ikke ud i en skov og lever isoleret fra verdens trængsler. Men jeg lader ikke alle de ting, som du før nævnte, trænge ind i mit sind og forstyrre det. For hvis jeg gør det, så vil jeg også være rasende, sur, ked af det og bekymret. Det kan jeg imidlertid ikke tillade mig, da jeg netop ønsker altid at have en fredfyldt sindsligevægt. Hvordan kan jeg være god ved andre, hvis jeg er sur, rasende og vred?



M: Forskellen er altså, at jeg ’tager det ind’ i mig, og du ser på det, mens det er ’uden for’ dit sind.



V: Sådan kan du godt sige. Den afgørende forskel er, at jeg anvender sindets kræfter på at bede om, at alle mennesker må være lykkelige, mens du anvender mange tanker på at bekymre dig osv. Men husk, medfølelse skal du have over for alle, der lider. Det er umenneskeligt ikke at have medfølelse. Har du ingen medfølelse, er du som en sten.

Du skal være som et åkandeblad, der, skønt det vokser i vand, flyder på vandet uden at blive vådt eller lade sig påvirke af vandet.



M: Det var et smukt billede.



V: Det er for øvrigt vigtigt at huske, at du ikke blot skal have medfølelse, men også viden. Hvis du ikke har begge ting, så kan du komme til at skade andre eller i hvert fald gøre noget dumt. Jeg har en lille historie om dette.



En medfølende mand bragte engang en fisk med hjem, som han havde fundet kæmpende på bredden af en flod. Han pakkede den ind i et varmt tæppe og hældte kaffe ned i halsen på den. Han troede, at den var forkølet. Den varme kaffe dræbte den stakkels fisk. Han kunne have reddet den ved at smide den tilbage i floden. Han manglede den intelligens, der kunne have fortalt ham, hvordan han skulle have udtrykt sin medfølelse.



M: Han var da også en klovn!



V: Det var han i hvert fald ikke! Han var som sagt blot en mand med stor venlighed og megen medfølelse, men han havde kun ringe viden og skelneevne.



M: Jeg sidder og kommer i tanker om en historie, jeg engang hørte. Vil du høre den? Jeg tror, den handler om det samme.



V: Det vil jeg da meget gerne, der er næsten aldrig nogen, der fortæller mig historier!



M: Jeg prøver at genfortælle den, præcist som jeg hørte den. Nu skal du høre. Der var engang en gammel, enfoldig mand, som boede i en landsby. Han skulle ud på en lang rejse. Han havde aldrig tidligere rejst med tog, ja, han havde aldrig nogensinde set et tog. Nu stod han på stationen og ventede på toget. Snart kørte der et tog med mange gods- og passagervogne ind på stationen. Han blev helt overvældet ved synet af toget og sagde til sig selv: ”Sikke mange vogne og sikken en fart. Og alligevel balancerer det uden besvær på de smalle skinner, som selv et menneske ville have svært ved at gå på”.



Der var hundredvis af passagerer, der ventede på at stige på toget, og de fleste medbragte en hel del bagage. Manden sad og grublede over, hvordan toget skulle kunne køre med alle de mennesker og al den bagage. ”Hvad skal de dog med al den bagage?”, tænkte han. Han steg nu på toget sammen med alle de andre passagerer. Disse anbragte deres bagage på hylderne oven over sæderne eller satte den på gulvet. De satte sig på deres pladser og slappede af og begyndte at sludre med hinanden.



Manden sagde til sig selv: ”Hvor er de dog onde og ubetænksomme. De sætter bagagen fra sig og slapper af, mens de lader det stakkels tog slide og slæbe”. Den gamle mand satte sig ned, men blev ved med at bære sin bagage på hovedet. Det var nok, at toget skulle bære og transportere ham. Han kunne da i det mindste bære sin egen bagage. Det ville spare toget for den ekstra byrde.



En af medpassagererne spurgte ham: ”Sig mig, hvorfor bærer De stadig al Deres bagage på hovedet? Hvorfor sætter De den ikke fra Dem, så De kan slappe af?”. Den ældre mand svarede: ”Toget har i forvejen mere end rigeligt at slæbe på. Jeg ønsker ikke at bebyrde det yderligere ved også at give det min bagage. Det er derfor, jeg bærer den på hovedet”. Hertil svarede medpassageren: ”Lad mig fortælle Dem sandheden om toget og bagagen. Uanset hvor De end har Deres bagage, så er det toget, der bærer såvel Dem som Deres bagage. De hjælper på ingen måde toget ved at beholde bagagen på hovedet. Sæt bare bagagen fra Dem og nyd rejsen”.



V: Marguerite! Det var en meget fin historie, og du fortalte den virkeligt flot! Du har helt ret, den fortæller præcis det samme som min historie. Din er bare sjovere!



M: Jeg synes nok, det var det samme. Men sig mig nu, er det rigtigt, at ikke-vold i handling er lettere end ikke-vold i tanke eller ord?



V: Ja, sådan er det for klart de fleste mennesker, undtagen de meget stressede eller meget uvidende. Årsagen er tiden. Når det gælder handlinger, har vi netop en lille smule tid, fra tanken opstår, til handlingen udføres. På samme måde som det var tilfældet med de ord, vi siger.



M: Det er altså rigtigt nok, det der med at vi skal tænke, før vi handler?



V: Det er ikke bare rigtigt, men meget vigtigt. Hvis alle tænkte, før de talte eller handlede, ville verden være fredeligere. Ægteskaber ville være bedre, stemningen i klasselokalerne og på arbejdspladserne ville være bedre osv. Ja, hele livet ville være bedre.



M. Har du nogen leveregel, der vil være god at følge i hverdagen? Noget der vil gøre det lettere at gøre det gode eller i hvert fald at praktisere ikke-vold.



V: Ja, og reglen er meget simpel. Du skal altid undgå at skade nogen eller noget eller i det mindste sørge for at skade mindst muligt.



M: Hvorfor er den sidste del af reglen der. Kan jeg ikke bare undgå at skade andre?



V: Nej, det vil være helt umuligt. Jeg kommer med nogle eksempler på, hvorfor det også er nødvendigt at have sidste del af reglen med. Når du cykler, kan du ikke undgå at slå insekter og andre små dyr ihjel. Men hvis du f.eks. cykler efter et kraftigt regnvejr, må du undgå at ramme alle de orme, du vil møde på din vej. Når jeg anbefaler, at man ikke skal spise kød, så er det samme årsag. Ved at spise korn, frugt og grøntsager skader du mindre, end hvis du spiste fisk, fjerkræ og andre dyr. Man kan sige, at du går ind i fødekæden, hvor du gør mindst mulig skade.



M: Hvad så med alle de mennesker, der lever i områder, hvor der ikke kan dyrkes nok korn og grøntsager. Skal de så sulte eller dø af sult?



V: Hør nu efter, Marguerite. Hvad var det, jeg lige sagde? Alle skal gøre mindst mulig skade. Tænk f.eks. på eskimoerne på Grønland. Hvis du bruger din skelneevne, vil du så mene, at de godt må spise dyr?



M: Ja.



V: Så dit spørgsmål var faktisk overflødigt. Selvfølgelig kan du selv nå frem til, at sådan må det være. Du skal aldrig gøre det sværere, end det er.



M: Så har jeg lyst til at sige noget om gulerødder. Der er mange, der siger, at der ikke er nogen grund til at spise økologiske gulerødder, da de ikke smager bedre end de andre. Så er det da også uvidenhed, der gør, at de kan sige sådan noget.



V: Du har helt ret. Om folk kan lide at høre det eller ej, så siger fornuften altså, at det totalt set må være bedre at spise det, der er bedst for helheden – altså både planter, dyr, mennesker og kloden. Der kan være andre grunde til ikke at spise økologiske gulerødder, men det har ikke noget med smagen at gøre.



M: Det er nok ikke alle, der kan lide at høre det, du siger.



V: Det har du helt ret i. En af grundene til det er, at rigtig mange mennesker handler udfra det, de mener, er bedst for dem. Og jeg siger, at de skal handle udfra det, der er bedst for andre eller for helheden. Her ligger kimen til en uoverensstemmelse.



M: Det kan jeg godt forstå. Her kan der opstå problemer. Det vil sige, at det ofte er ens egen egoisme, der kommer op at slås med det, der er rigtigt at gøre.



V: Lige præcist. Det er der næsten ikke nogen, der kan lide at høre. Men mange glemmer, at det er i orden ikke at være perfekt. At det er i orden at være ’på vej’. Derfor ønsker de ikke åbent at erkende, at på de og de områder, der handler de altså egoistisk. De vil hellere komme med forskellige argumenter for, hvorfor deres forkerte handlinger er i orden.



M: Kan du ikke lige komme med nogle eksempler på, at mange handler forkert, selv om de nok godt ved, at det er forkert?



V: Rygning, det nogen gange at køre i egen bil frem for offentlige transportmidler, at sidde for længe foran computer eller fjernsyn, drikke for meget alkohol, spise noget usundt, at arbejde og få udført ’sort’ arbejde, at lyve, osv., osv.



M: Jeg skal altså hellere erkende, jeg gør noget forkert, og så gøre færre og færre ting forkert fremover. Det er bedre end at forsvare, at jeg gør forkerte ting.



V: Lige præcis.



M: Kan du ikke sige lidt om penge? Det er mit indtryk, at penge ofte er årsagen til, at vi mennesker gør noget forkert, altså ikke altid gør det gode.



V: Det vil jeg meget gerne sige noget om. Tænker du på noget bestemt?



M: Der er så mange, der får købt for meget, altså noget de ikke rigtig har råd til. Der er også mange voksne, der skændes på grund af penge. Det var sådan noget, jeg tænkte på.



V: Der er intet i vejen med penge. Der er intet dårligt ved penge. Det er brugen af dem, der ikke altid er god. Du har helt ret i, at penge tit er årsagen til, at mennesker skændes eller bliver kede af det. Misundelse skyldes for øvrigt også ofte penge.



M: Glemmer du ikke at sige, at det også er noget skidt ikke at have penge nok? Altså at det er godt at have mange penge?



V: Pas på her. Det er med penge, som det er med sko. De skal passe. Hvis de er for små, så gnaver de. Hvis de er for store, så slubrer man rundt i dem og falder måske. Nej, de skal passe, for så tænker man ikke over, man har dem på. Har du for få penge, så bliver du ked af det, misundelig osv. Har du for mange penge, så får du ligeså mange problemer, bare andre. Hvis du har tilpas med penge, så vil du ikke tænke så meget på dem.



M: De fleste vil nu nok hellere have de problemer, der er med at have for mange penge, end dem der kommer af at have for få!



V: Det har du helt ret i, men det er ikke det samme, som at det også altid er bedre. Jeg tror, mange rige vil kunne nikke genkendende til, at det at have mange penge er forbundet med megen uro i sindet. Eller mange skænderier og bekymringer. Det kan godt være, at de sidder med et glas dyr rødvin, mens de fortæller det, men lykken befinder sig ikke i glasset med rødvinen! Jeg tror ikke, det er lettere at få fred i sindet som rig, end det er som fattig. Jeg kan også sige det på denne måde - det kræver meget af en rig person at have fred i sindet. Jeg kender en kort historie om det her. Vil du høre den?



M: Ja, meget gerne. Du kender altid en historie, der lige passer!



V: Sir Humphry Davy er den mand, der opfandt det, der kendes som Davy’s Sikkerhedslampe. Før han opfandt denne lampe, blev millioner af mennesker, der arbejdede i kulminer, udsat for fare i forbindelse med brandulykker. I minerne var der gasser, der meget let ville blive antændt, hvis de kom i kontakt med flammen i de almindelige lamper.



Sir Humphry arbejdede i mange år hårdt og udviklede en lampe, der gjorde det umuligt for gasserne af nå ilden i dem. Det var i sandhed en stor opfindelse og en velgerning overfor minearbejderne.



Humphry kunne have tjent mange penge, hvis han blot havde taget patent på opfindelsen. Men Humphry nægtede at gøre det, han gav patentet frit, så alle kunne bruge det.



Engang sagde en ven til ham: ”Du kan tjene en formue på det patent. Tænk dig godt om”. ”Nej, min gode ven”, svarede Davy, ”jeg har aldrig overvejet at gøre det. Mit eneste ønske er at tjene mennesket. Jer er udmærket klar over, at større rigdomme ikke vil gøre et menneske mere kendt eller skænke ham større lykke. Jeg er fuldt tilfreds med det, jeg har”.



Sir Humphry er blevet udødeliggjort og kendt som en stor videnskabsmand og menneskeven.



M: Det er faktisk rart at vide, at der har levet sådanne mennesker. Nogen gange synes jeg, at der er så mange, der kun tænker på sig selv, men det er måske bare, fordi jeg aldrig hører om dem, der er gode. Men sig mig, hvis jeg godt kunne tænke mig at blive bedre til at gøre noget godt, hvordan vil du så anbefale mig at starte?



V: Du skal først og fremmest være god ved dig selv og din nærmeste familie. Start her. Beslut dig for nogle konkrete ting, som du vil gøre. Hold fast ved de ting, du har bestemt. Lad være med at vælge for mange forandringer, så kan du måske ikke overholde det. Vedholdenhed er meget vigtig.



M: Det kan jeg godt se. Hvis jeg vælger for meget, så ’kører jeg ikke langsomt’, som du før sagde, jeg skulle. Kan jeg nøjes med at være god ved mig selv og min nærmeste familie?



V: Nej, det er blot her, du skal starte. Senere, når du har udviklet gode vaner her, skal du udvide det at gøre noget godt for flere og flere mennesker. Og du skal gøre det oftere og oftere.



M: Det tror jeg godt, jeg kan klare. Jeg kender mange mennesker, jeg godt kan lide. Det bliver ikke svært at følge dit råd.



V: Her skal du også lige passe på. At være god ved dem, du kan lide, er godt. Men det er også naturligt. Du må ikke forvente megen ros fra min side, når du kommer og fortæller mig, at du har været god ved dem, du kan lide. Det forventer jeg af dig.



M: Det er aldrig let!



V: Nej, det med anstrengelser gælder også her. Der hvor du virkelig gør fremskridt på den åndelige vej, er, når du tænker, taler og handler godt i forbindelse med dem, du ikke er så glad for. Her scorer du points! Om du kan lide det eller ej, så er det sådan.



M: Men jeg skal stadig starte med mig selv og den nærmeste familie.



V: Ja, se på det som de ringe i vandet, der opstår, når du smider en sten i vandet. Start inde fra. Først dig selv, så din nærmeste familie, så dem du godt kan lide, og så dem du ikke så godt kan lide. Så kører du langsomt og vil nå sikkert frem.



M: Hvad nu, hvis nogle af dem, jeg er god ved, ikke er gode ved mig? Så skal jeg vel ikke blive ved med at være god ved dem, det fortjener de jo slet ikke?



V: Brug din skelneevne, brug din fornuft. Hvad er den vigtigste årsag til, at du skal være god ved andre? For hvis skyld er det?



M: Nå, ja. Det er først og fremmest for min egen skyld.



V: I hvilke tilfælde er det, at du får mest ros for og mest gavn af at være god?



M: Nå, ja. Det er, når jeg er god ved dem, jeg ikke er så glad for.



V: Det betyder, at andres reaktion og væremåde ikke bør bestemme, om du vælger at være god eller ej. Hvis du vælger at være god, så bliver du god. Hvis du vælger at skade andre, så skader du dem. Sådan er det, det er altid din beslutning, dit ansvar. Hvis det ikke er det, så vil det jo være helt tilfældigt, om du f.eks. i morgen er god eller ej. Det vil afhænge af, hvem du møder i løbet af dagen. Sådan kan det ikke være.



M: Uha, du blev helt ivrig igen.



V: Du ved, det er fordi, det er meget vigtigt. Også de meget små ting i livet er vigtige. Når det drejer sig om at gøre det gode, så skal du tilstræbe at opbygge gode vaner.



M: Hvad tænker du på?



V: Når du går en tur i skoven, skal du forvolde så lidt skade som muligt. Lad være med at skræmme dyr, lad være med at knække grene af træerne osv. Når du ser et glasskår, så saml det op, så ingen kommer til skade. Lad være med at smide papir på jorden. I det hele taget, gør det, der er rigtigt at gøre.



M: Nogle gange er det bare svært, fordi jeg måske bliver drillet af andre. Hvis det ikke er normalt at gøre et eller andet, så virker det mærkeligt, at nogen gør det.



V: Jeg forstår det, du siger. Husk på, at fordi noget er normalt, så er det ikke nødvendigvis rigtigt. Du bør ikke forveksle det normale med det rigtige. Du bestemmer selv, om du vil gøre det rigtige i de forskellige situationer, selv om du risikerer andres negative reaktion.



M: Jeg kommer lige i tanker om noget, der også har at gøre med det at handle rigtigt. Mange gange kan vi blive næsten uvenner henne i skolen, fordi vi ikke er enige. Først diskuterer vi, men senere kan ordene blive meget hårde. Hvad skal jeg gøre i sådanne situationer? Lige meget hvad jeg gør, så er der jo nogen, der bliver sure eller vrede på mig.



V: Allerførst vil jeg sige, at alt for mange er fokuseret på enighed. Man skal være enige. Det er meget vanskeligt at opnå enighed. Derfor bruges flertalsafgørelser ofte. Det er demokratisk og en meget almindelig måde at løse sådanne problemer på. Der er bare altid et mindretal, der ikke får deres vilje igennem. De kan reagere meget forskelligt. Nogle bliver kede af det, andre frustrerede, sure eller vrede. Der kan ligefrem opstå had på grund af demokratiske beslutninger.



M: Er de da forkerte?



V: Nej, det kan man ikke sige. Du skal tænke på dig selv. Det vigtigste er, at du bevarer freden i dit sind. Det vil som regel være meget vigtigere, end om en beslutning falder ud på en bestemt måde. Derfor skal du koncentrere dig mere om enhed end om enighed. Hvis du tænker på din åndelige udvikling, så er det, at du bidrager til enhed meget vigtigere, end at du er enig i de beslutninger, der træffes.



M: Kan du uddybe det lidt? Det er lidt svært at forstå.



V: Du kan selvfølgelig altid forsøge at få din mening igennem. Kan du fornemme, at det ikke kan lade sig gøre, så glem enigheden og koncentrer dig om at bidrage til enhed. Ofte er det ikke ligefrem livsvigtigt, om en tur med klassen f.eks. går til det ene eller det andet sted. Det er i hvert fald ikke så vigtigt, som klassens sammenhold og gode humør er det. Enhed vil binde jer sammen.



M: Er det ikke det samme som at bøje sig? Som at være svag?



V: Tværtimod. Det kræver stort set ingen styrke at fastholde sin egen mening. Derimod at kunne sige, at uanset hvad der besluttes, så går du ind for det, det er styrke, det er virkelig styrke! Jeg tror da for resten, at vi før har talt om, at det er den stærkeste, der bøjer sig.



M: Det er rigtigt, du har sagt det før. Jeg havde bare glemt det. Hvad nu, hvis det er noget meget vigtigt, der skal besluttes. Eller det er noget, hvor vi helt sikkert kommer til at skade nogen? Skal jeg så også bidrage til enheden?



V: Jeg vil ikke drille dig, Marguerite, men brug din skelneevne, så har du svaret.



M: Så skal jeg altså stå fast ved min beslutning. Så er det lige meget med enheden?



V: Sådan må det være. Alt har en grænse! Det er ikke blot din ret at sige fra, hvis noget er helt forkert, det er også din pligt. Prøv at få andre til at forstå det. Kan det ikke lade sig gøre, så slip det. Fjern dig. Glem det. Husk, at lige meget hvad du kommer ud for, så er der en grænse. Så der er også en grænse for, hvornår du skal støtte enheden i en gruppe.



M: Det er lidt svært at undgå at blive oprevet eller vred, hvis jeg ved, at mine klassekammerater er ved at vedtage noget, der er helt forkert.



V: Husk: ”Vær i verden, men lad ikke verden være i dig”. Tre vigtige ord på din åndelige vej er: Tolerance, tålmodighed og overbærenhed. Det er nogle store begreber, som vi ikke har tid til at gå i dybden med i dag.



M: Kan du ikke bare sige lidt om dem?



V: Forestil dig, at du ser nogen gøre noget, du mener, er helt forkert. Det kan f.eks. være, at du ser een smide en tom coca cola dåse på fortovet. Der er stor sandsynlighed for, at det er din egen fortid, du lægger mærke til. Det er antagelig en fejl, som du plejede at begå. I stedet for at fordømme den der smed dåsen, bør du blive glad over, at du er kommet forbi det stadie – og du kan eventuelt samle dåsen op! Du har for øvrigt nok også nogle andre fejl, som den der smed dåsen ikke har.



M: Jeg må indrømme, at jeg godt kan genkende det, du siger. Er der andet, jeg kan gøre?



V: Du kan øve dig i at gøre følgende, så længe der ikke er tale om alvorlige ting: Du skal altid betragte andres fejl, f.eks. at smide en tom dåse på fortovet eller mase sig foran i køen i en butik, som værende ubetydelige og små. Samtidig skal du betragte dine egne fejl, som f.eks. at knække grene af træer eller lade vandet løbe på badeværelset, som værende store. Så vil du stille og roligt udvikle overbærenhed.



M: Det lyder let nok!!!



V: Hvad mange måske ikke tænker på, er, at overbærenhed kan betragtes som ens beskytter. Men det er svært at udvikle denne overbærenhed. Lykkes det imidlertid for dig, så vil du undgå mange sorger, bekymringer og vanskeligheder. Tænk, hvis du evnede at bære over med ’al muligt’.



M: Det lyder næsten som en drøm. Så vil jeg jo på en eller anden måde være usårlig!



V: Lige præcis! Men du skal ikke blot være overbærende, du skal også være tålmodig. Både med dig selv og med andre. Begår du en fejl, så vær glad for, at du lægger mærke til den. Du må ikke blive sur på dig selv. Det er ikke nogen fejltagelse at begå en fejltagelse! Men det er en fejltagelse at begå den igen og igen. Beslut derfor, at du ikke vil begå den igen. Og nok så vigtigt, den tålmodighed du skal have overfor dig selv, skal du også have overfor andre. Koncentrer dig om dine egne fejl. Selv om du er kommet langt på den åndelige vej, så har du stadig arbejde at udføre. Du har hverken evner, tid eller kræfter til at beskæftige dig med andres fejl. Med den rette tålmodighed kan du opnå alt. Tålmodighed er faktisk den eneste dyd, mennesket behøver.



M: Mener du det?



V: Ja, vi har lige tid til en kort historie.



En 9-årig koreansk dreng går hjemme i sin landsby og drømmer om at blive en stor kriger. Han ved, at for at blive dette må man være en meget dygtig bueskytte.



Drengen går derfor til landsbyens vismand, der underviser i alt muligt – også bueskydning. Vismanden begynder at undervise drengen i bueskydning. Drengen rammer ikke så godt, og han bliver ked af det. Vismanden ser det og spørger, hvad der er galt.



Drengen fortæller, at han er ked af, at han ikke kan ramme plet i bueskydning. Han vil jo være en stor kriger, så han vil lære at blive en god bueskytte. Drengen spørger, om vismanden vil lære ham at blive en god bueskytte. Det vil vismanden godt, og drengen spørger, hvad han skal gøre.



”Du skal gå ud og finde en bjørn og bringe mig en af dens negle”, svarer den kloge vismand. Drengen forstår ikke rigtigt noget, men han gør selvfølgelig det, den kloge vismand siger. Dagen efter drager drengen af sted. Han føler sig heldig over, at der er bjørne i nærheden. Pludselig ser han en stor gråbjørn i det fjerne. Den er meget stor. Drengen tør ikke nærme sig den, så han sætter sig ned og spiser sin medbragte mad. Bjørnen plukker bær og sætter sig og spiser dem, mens den holder øje med drengen. Efter mange timer går drengen hjem.



Dagen efter møder han bjørnen igen. Igen sætter han sig ned og spiser sin mad, mens bjørnen plukker bær. Dette gentager sig dagligt i 6 måneder, men hele tiden bliver afstanden mellem drengen og bjørnen formindsket. På et tidspunkt er de så tæt, at drengen kan kæle for bjørnen, og den spiser af hans hånd.



Drengen er stadig lidt bange for den store gråbjørn, men en dag tager han mod til sig. På et tidspunkt hvor bjørnen ser væk, klipper han hurtigt en negl af bjørnens klo. Han skynder sig væk fra bjørnen og går direkte til vismanden.



”Se, jeg har en negl fra en bjørn!”, siger drengen begejstret. ”Det er flot, du har jo lært det – gå du bare”, svarede vismanden. ”Jamen”, siger drengen”, du lovede jo at lære mig, hvordan jeg kunne blive en god bueskytte”.



Vismanden svarede: ”Når du har tålmodighed til at vente 6 måneder på at klippe en bjørns negl, så har du også den tålmodighed, der skal til for at blive en dygtig bueskytte”.



M: Det var en god historie. Jeg forstår den godt. Han skal bare øve og øve, så skal han nok blive til det, han ønsker. Det er altså tålmodigheden, der sikrer ham succes. Er det lige så vigtigt at være overbærende?



V: Det er faktisk en af de vigtigste menneskelige egenskaber. Tænk på dit liv. Tænk på alle de mange gange i løbet af en dag, hvor dit sind bliver bragt i uro, fordi du bliver irriteret, eller fordi der er noget, du ikke er enig i. Hvis du har udviklet overbærenhed, så vil du kunne fastholde roen i dit sind. Overbærenhed fører til fred.

M: Det er vist noget, jeg skal øve mig på.



V: Det vil være en god idé. Overbærenhed vil beskytte dig mod mange af de slag, verden giver.



M: Kan det passe, at jeg er ved at være lidt træt? Det er da vist også dig, der har sagt, at hvis jeg spiser for meget, så kan jeg ikke fordøje det. Altså, at hvis jeg får for meget at vide, så kan jeg ikke ’fordøje’ det.



V: Du har helt ret. Samtalen har været rigeligt lang, men det er vigtigt for dig at lære om, hvordan du kan være god. Og hvad det vil sige ikke at være god!



M: Det har også været skønt at høre om. Jeg har i hvert fald fået noget at tænke over og noget at gøre.



V: Det er godt, Marguerite. Husk, at det er godt at tænke over det, men at det intet er værd, hvis du ikke også gør noget. Alt, hvad jeg har fortalt om i dag, er indeholdt i denne sentens: ”Help ever, hurt never”. (Hjælp altid, skad aldrig)



M: Den er god! Det er utroligt så meget, der kan være i så få ord.



V: Husk den. Brug sentensen til at huske, at du altid skal være god, altid skal hjælpe, det er ikke op til dig at overveje eller spekulere over, om du skal hjælpe eller være god eller ej i en eller anden situation. Help ever. Og endelig gælder det samme i forbindelse med at skade nogen eller noget. Hurt never. Lad også her være med at tænke på, om du skal skade eller ej. ’Skad aldrig’ indebærer det, vi talte om for lidt siden med altid at skade mindst muligt. Gå nu hjem og vær god, og pas godt på dig selv!



M: Det skal jeg nok. Mange tak for i dag.







<<tilbage             >>næste